Vedtægter

Vedtægter for Sjællandske Fåreavlere

 

 

1.Foreningens navn og hjemsted.

Foreningens navn er Sjællandske Fåreavlere.

 

Foreningens hjemsted er Formandens adresse.

 

2.Foreningens formål.

Foreningens formål er

•at varetage fåreavlernes interesser for såvel hobby som erhverv.

•at udvide medlemmernes viden og kendskab til fårehold/avl. Dette skal ske ved blandt andet at videregive oplysninger om fåreavl, heriblandt om sygdomme hos får, samt medvirke til bekæmpelse af disse.

•At afholde arrangementer der har til formål at fremme fåreavlen.

 

3.Medlemmer

Enhver, som har betalt kontingent til foreningen og som tilslutter sig foreningens formål er medlem af foreningen.

 

Et medlem, som ikke respekterer nærværende vedtægter eller beslutninger, som er vedtaget af generalforsamlingen, kan, af bestyrelsen, ekskluderes af foreningen.

 

En eksklusion skal godkendes på førstkommende generalforsamling.

 

4.Generalforsamling

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

 

Ordinær generalforsamling holdes en gang årligt, senest i marts måned og indvarsles via foreningens hjemmeside senest 60 dage før.

 

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

1.Valg af dirigent, referent og 2 stemmetællere

2.Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år

3.Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse

4.Behandling af indkomne forslag

5.fastsættelse af kontingent

6.Fremlæggelse af fremtidig handlingsplan og budget

7.Valg af bestyrelse og bestyrelsessuppleanter iht. § 5.

8.Valg af revisor og revisorsuppleant iht. § 5.

9.Eventuelt

 

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal sendes til sekretæren senest 4 uger før generalforsamlingens afholdelse.

Indkomne forslag skal være offentliggjort på foreningens hjemmeside senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

 

Alle beslutninger på en generalforsamling træffes ved almindeligt stemmeflertal.

 

Den til enhver tid lovligt indvarslede generalforsamling er beslutningsdygtig.

 

Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

 

Referat godkendes og underskrives af dirigenten. Godkendt referat offentliggøres på foreningens hjemmeside.

 

5.Valg til bestyrelse og andre tillidsposter.

Valgbare er alle fremmødte medlemmer, der ikke er i kontingentrestance.

 

Bestyrelsesmedlemmer opstilles efter skriftlig indstilling fra generalforsamlingen.

 

Der vælges 2 medlemmer i ulige år og 3 medlemmer i lige år.

Rækkefølgen findes første gang ved lodtrækning.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær.

 

Der vælges 2 suppleanter til bestyrelsen. Suppleanter vælges for en 1-årig periode.

 

Der vælges 1 revisor og 1 revisor suppleant. Begge vælges for en 1-årig periode.

 

6.Bestyrelse.

Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen.

 

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og træffer de beslutninger, der er nødvendige for foreningens drift, herunder nedsættelse af eventuelle udvalg/arbejdsgrupper.

 

Foreningen forpligtes ved underskrift af to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden eller næstformanden.

 

7.Hæftelse

Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.

 

8.Økonomi, regnskab og revision.

Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

 

På hvert års ordinære generalforsamling fastsættes næste års kontingent af generalforsamlingen.

 

Bestyrelsen er ansvarlig for regnskab, handlingsplan og budget overfor generalforsamlingen

 

Kritisk revision finder sted én gang årligt efter regnskabsårets afslutning.

Revision kan foretages uanmeldt i kalenderåret.

 

Regnskab og status skal forsynes med revisionspåtegning af foreningens revisor.

 

9.Ekstraordinær generalforsamling.

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, når et flertal i bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 25 % af foreningens medlemmer indgiver skriftlig begæring herom med angivelse af de punkter, der ønskes behandlet.

 

Generalforsamlingen indkaldes med angivelse af dagsorden senest 4 uger efter begæringens modtagelse og med 4 ugers varsel.

 

10.Vedtægtsændringer.

Forslag til vedtægtsændringer fremlægges for generalforsamlingen og kræver her to tredjedeles flertal af de afgivne stemmer for vedtagelse.

 

11.Foreningens opløsning.

Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 4 ugers mellemrum.

 

Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de fastsatte formål eller til andre almennyttige formål. Beslutning om den konkrete anvendelse besluttes på den sidste generalforsamling.

 

12.Datering.

Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling den 12. marts 2016.

 

 

Dirigent

Mogens Nyquist-Hansen

 

Du kan finde referat fra den Stiftende Generalforsamlig samt konstitueringen på undersiden under Bestyrelsen.